|
Prisen uddeles årligt i Danmark. Bedømmelseskomiteens medlemmer er anerkendte eksperter indenfor software og undervisning, og havde den daværende undervisningsminister, Ole Vig Jensen, som æresformand. Fra komiteens udtalelse:
- Yak-Yak vinder Orfeus Prisen 1996 fordi Yak-Yak er et program, der tilføjer sprogbehandling en ekstra dimension.
- Programmet er et stærkt og perspektivrigt værktøj, der kan anvendes til skriftlig fremstilling på alle niveauer og i mange forskellige sammenhænge, såvel til modersmåls- som fremmedsprogsundervisning.
- Programmet, der både er fleksibelt og intuitivt, bryder med gængs tradition for brugerfladeopbygning og gør det muligt for den enkelte bruger at skræddersy en grafisk brugerflade efter personlige behov. På trods af væsentlig nytænkning i brugerflade-design, er det efter en kort introduktion muligt at benytte programmet.
- Yak-Yak kan bruges af enhver, der beskæftiger sig med skriftlig fremstilling og bearbejdning af sprog. Desuden har programmet rige anvendelsesmuligheder, når det drejer sig om specialundervisning af tale-, læse og skrivesvage mennesker.