Yak-Yak Logo

Pressemeddelelse om Lillebrorpris

Børnehjælpsdagens Lillebrorpris

Udvikler af Yak-Yak, journalist Dan Larsen

Dan Larsen får i år Lillebrorprisen på 50.000 kroner for sin store indsats for stærkt ordblinde børn og unge. Dan Larsen har sammen med sin bror udviklet softwaren Yak-Yak. Kombinationen af denne teknologiske opfindelse og en helt speciel menneskelig empati har givet ordblinde børn og unge, som skolen havde opgivet, evnen til at læse og skrive.

(uddrag)

Yderligere oplysninger kan fås hos Direktør i Børnehjælpsdagen telefon: 3535 9346

Fra Børnehjælpsdagens omtale

Journalist Dan Larsen, udvikler af Yak-Yak: Nyt land til de ordblinde

"Jeg lover ikke nogen noget, men jeg har endnu ikke mødt et ordblindt barn eller voksen, der ikke har magtet at læse og skrive på denne måde," siger udvikleren af sprogbehandleren Yak-Yak, Dan Larsen. Han ikke alene lærer stærkt ordblinde at læse og skrive, men via brugen af denne software giver han dem den selvværd og den selvtillid tilbage, som tusindvis af nederlag har frarøvet dem.

"Yak-Yak er ikke et mirakelmiddel. Det er blot software, der er tilpasset netop denne gruppes behov," understreger Dan Larsen. Yak-Yak er et teknologisk redskab, der består af en meget "intelligent" stavekontrol/ordbog, der kan genkende selv "uforståelige" ord samt en funktion, der kan læse de fundne alternativer højt for brugeren.

På den måde oplever den ordblinde allerede ved sit første bekendtskab med Yak-Yak at kunne skrive rigtige sætninger, selvom han eller hun som udgangspunkt hverken kan læse eller skrive.

Dan Larsen har desuden gjort den overraskende erfaring, at der ved brug af Yak-Yak også indlæres læse- og skrivefærdigheder, som kan bruges uafhængigt af computeren.

"Nogle ordblinde oplever pludseligt, at de kan læse en almindelig bog. Skrivning med softwaren åbner øjensynligt til ubrugte ressourcer i hjernen".

Kontakt til Dan Larsen og ordblinde elever fås på telefon: 70 23 32 03

Copyright © 1998-2005 Nugurt All Rights Reserved